Fobier
Kort svar: Fobier betegner vedvarende, intense frygtreaktioner rettet mod specifikke situationer, objekter eller fænomener — frygt, der ikke står mål med den faktiske fare. For mange medfører en fobi undgåelsesadfærd, der over tid kan indsnævre hverdagen mærkbart. Fobier kan komme til udtryk på forskellige måder og variere betydeligt i indvirkning på dagligdagen.
Indholdet er udarbejdet af autoriseret psykolog Martin Bergen ved Center for Kognitiv Adfærdsterapi.
Vigtig information om videoindhold
Indholdet i denne video er generel psykologisk information og har udelukkende til formål at formidle viden på et overordnet niveau. Videoen udgør ikke psykologisk rådgivning, behandling, diagnostik eller en individuel faglig vurdering.
Psykologisk behandling, udredning og vurdering forudsætter altid en konkret og individuel afklaring. Eventuelle eksempler eller beskrivelser kan ikke anvendes til at drage konklusioner om egne forhold.
Effekten af psykologiske metoder og forløb varierer fra person til person og afhænger af en række individuelle faktorer. Der kan derfor ikke gives generelle løfter eller garantier for udbytte.
Hvis du overvejer psykologisk behandling, anbefales det at søge individuel faglig rådgivning hos en autoriseret psykolog eller anden relevant sundhedsfaglig person.
Fobier — mere end situationsbestemt ubehag
Fobier er kendetegnede ved, at frygten vedvarer og kan opstå allerede ved tanken om det frygtede — ikke kun ved direkte konfrontation. Det adskiller fobier fra det ubehag, de fleste mennesker naturligt oplever i forbindelse med visse situationer eller objekter. Fobier rummer en kognitiv, kropslig og adfærdsmæssig dimension: tanker og forestillinger om det frygtede, fysiske reaktioner og tendens til undgåelse. Disse tre dimensioner forstærker, for mange, hinanden over tid. Fobier er ikke sjældne og kan opstå i forbindelse med et bredt spektrum af situationer — sociale sammenhænge, medicinsk kontakt, dyr, omgivelser og sensoriske indtryk.
Situationsfobier
Situationsfobier er kendetegnet ved frygt for bestemte steder eller omstændigheder snarere end for konkrete objekter eller levende væsener. De fire fobier i denne kategori er forskellige i retning, men fælles om, at det er situationen — og muligheden for at forlade den — der er omdrejningspunktet for angsten.
Agorafobi (angst for offentlige steder)
Agorafobi betegner en vedvarende frygt for situationer, der opleves som vanskelige at forlade — åbne pladser, offentlig transport, menneskemængder eller steder langt fra hjemmet. For mange handler angsten ikke om stedet i sig selv, men om hvad der kan ske, og om hjælp er inden for rækkevidde. Læs mere om Agorafobi (angst for offentlige rum).
Klaustrofobi
Klaustrofobi er en vedvarende frygtreaktion rettet mod lukkede eller snævre rum — elevatorer, tunneler, MR-scannere eller andre afgrænsede omgivelser. Frygten er for mange knyttet til selve den fysiske begrænsning — rummets størrelse og muligheden for at trække sig tilbage. Læs mere om Klaustrofobi.
Flyskræk
Flyskræk er en vedvarende frygt for at flyve, der kan knytte sig til turbulens, højde, manglende kontrolfølelse eller forestillinger om, at noget går galt. For mange rækker frygten ud over selve flyturen og kan påvirke forberedelsen af rejser. Læs mere om Flyskræk.
Højdeskræk (akrofobi)
Højdeskræk (akrofobi) er en vedvarende frygt for højder, der for mange kan fremkalde svimmelhed, uro eller trang til at trække sig tilbage. Frygten kan opstå i forbindelse med altaner, broer, åbne trapper eller ophold i naturen og kan variere fra milde reaktioner til omfattende undgåelse. Læs mere om Højdeskræk (akrofobi).
Socialrelaterede fobier
Socialrelaterede fobier samler de tilstande, hvor frygten primært udløses af kontakten med andre mennesker. Socialangst kan påvirke mange typer af social omgang, mens sceneskræk er knyttet til tale- og præstationssituationer.
Socialangst (socialfobi)
Socialangst (socialfobi) betegner en vedvarende og intens frygt for sociale situationer, der indebærer risiko for at blive vurderet eller ydmyget. For mange kan frygten medføre undgåelse af en bred vifte af sociale sammenhænge — fra arbejdspladsen til private arrangementer. Læs mere om Socialangst (socialfobi).
Sceneskræk (taleangst)
Sceneskræk (taleangst) betegner en vedvarende frygt for at tale eller optræde foran andre — en frygt, der for mange opstår allerede i forberedelsen og kan påvirke præstationen uanset den enkeltes faktiske kompetencer. Frygten retter sig typisk mod andre menneskers vurdering eller synlige tegn på nervøsitet. Læs mere om Sceneskræk (taleangst).
Medicinsk-kropslige fobier
Blodfobi
Blodfobi (hæmofobi) er kendetegnet ved en vedvarende frygt for synet af blod — eget eller andres — som kan fremkalde svimmelhed eller besvimelse via en bifasisk reaktion med pludseligt fald i blodtryk og puls. Denne reaktion adskiller blodfobi fra mange andre fobier og kan for nogle blive en selvstændig kilde til angst. Læs mere om Blodfobi.
Nåleskræk
Nåleskræk omfatter en vedvarende og intens frygt for nåle, sprøjter og medicinsk udstyr, der gennemtrænger huden. I modsætning til blodfobi er nåleskræk primært rettet mod oplevelsen af stikket — ikke synet af blod. Læs mere om Nåleskræk.
Emetofobi (angst for at kaste op)
Emetofobi betegner en intens og vedvarende frygt for at kaste op — eller for at se andre kaste op — som kan præge dagligdagens beslutninger om mad, sociale aktiviteter eller bevægelse i det offentlige rum. Frygten knytter sig for mange til det uforudsigelige — at opkast er en kropslig refleks, der vanskeligt lader sig kontrollere. Læs mere om Emetofobi (angst for at kaste op).
Tandlægeskræk (odontofobi)
Tandlægeskræk (odontofobi) er en vedvarende frygtreaktion rettet mod tandlægebesøg — herunder smerten, lyden af udstyr eller oplevelsen af manglende kontrol i stolen. For mange opstår frygten allerede i venteværelset eller ved tanken om at bestille tid. Læs mere om Tandlægeskræk (odontofobi).
Pseudodysfagi (angst for at synke eller kvæles)
Pseudodysfagi betegner en vedvarende frygt for at synke eller kvæles — uden at der er nogen medicinsk forklaring på synkevanskelighederne. Frygten kan føre til ændrede kostvaner og i nogle tilfælde vanskeligheder med at spise i sociale sammenhænge. Læs mere om Pseudodysfagi (angst for at synke eller kvæles).
Dyre- og insektfobier
Dyre- og insektfobier samler de tilstande, hvor frygten primært udløses af kontakt med — eller tanken om — bestemte dyr eller insekter. Frygten kan variere betydeligt afhængigt af, hvilke arter der er forbundet med angst, og hvor indgribende den er i hverdagen.
Insektfobi (entomofobi)
Insektfobi (entomofobi) karakteriseres ved en vedvarende og intens frygt for insekter — hveps, bier, myrer eller andre arter — der for mange kan føre til undgåelse af udendørsaktiviteter og steder, hvor insekter kan forekomme. Læs mere om Insektfobi (entomofobi).
Araknofobi (angst for edderkopper)
Araknofobi er en vedvarende frygtreaktion rettet mod edderkopper — en af de hyppigst forekommende dyre- og insektfobier. For mange kan angsten allerede udløses ved synet af en edderkop på afstand eller ved tanken om at støde på en. Læs mere om Araknofobi (angst for edderkopper).
Hundefobi (cynofobi)
Hundefobi (cynofobi) indebærer en vedvarende frygt for hunde, der kan påvirke bevægelsen i det offentlige rum eller besøg hos venner og familie. For mange er det ikke nødvendigvis kun store eller aggressive hunde, der fremkalder angst — selv små eller tilsyneladende rolige hunde kan udløse en stærk reaktion. Læs mere om Hundefobi (cynofobi).
Sensoriske og omgivelsesfobier
Sensoriske og omgivelsesfobier samler de tilstande, hvor frygten primært retter sig mod sanseoplevelser eller omgivelsernes karakter — snarere end mod konkrete objekter, dyr eller sociale situationer.
Trypofobi (angst for huller)
Trypofobi betegner en tilbagevendende reaktion på tætsiddende huller eller uregelmæssige mønstre — i overflader, hud, planter eller andre materialer, herunder AI-genererede billeder. Reaktionen kan variere fra stærk angst til lettere ubehag og er for mange vanskelig at forklare for omgivelserne. Læs mere om Trypofobi (angst for huller).
Thalassofobi (havskræk)
Thalassofobi (havskræk) er kendetegnet ved en vedvarende frygt for havet, dybt vand eller det ukendte under overfladen. For mange retter angsten sig mod følelsen af afstand til sikkerhed, den uoverskuelige dybde eller forestillingerne om, hvad det åbne hav rummer. Læs mere om Thalassofobi (havskræk).
Skotofobi (angst for mørke)
Skotofobi karakteriseres ved en vedvarende frygt for mørke eller situationer med begrænset lys — der kan gøre det vanskeligt at færdes alene om natten eller sove i et uoplyst rum. Frygten er for mange tæt forbundet med forestillinger om, hvad mørket kan skjule, snarere end mørket i sig selv. Læs mere om Skotofobi (angst for mørke).
Mysofobi (angst for bakterier og snavs)
Mysofobi betegner en vedvarende frygt for snavs, bakterier, smitte eller forurening — en angst, der for mange kan føre til øget opmærksomhed på renlighed eller gentagen kontrol. Frygten kan over tid indsnævre hverdagen og begrænse kontakten med omgivelserne. Læs mere om Mysofobi (angst for bakterier og snavs).
Behandling af fobier hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Der findes psykologiske behandlingsformer for fobier. Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi arbejdes der med kognitiv adfærdsterapi som en del af behandlingen af fobier. Behandlingen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte persons situation, symptomer og behov.
Kognitiv adfærdsterapi er en psykologisk behandlingsform med et solidt forskningsgrundlag og anvendes i arbejdet med en række psykiske lidelser, herunder fobier. I behandlingen kan der blandt andet arbejdes med sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd.
Det er vigtigt at understrege, at behandlingsforløb kan variere betydeligt fra person til person, og at der ikke findes én metode, som er rigtig for alle. Hvordan behandlingen tilrettelægges, afhænger af den enkeltes samlede situation.
Center for Kognitiv Adfærdsterapi har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af blandt andet fobier, angst og depression. Klinikken er beliggende i Værløse og modtager klienter fra hele Nordsjælland.
Kontakt Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Ønsker du mere information om behandling af fobier, er du velkommen til at kontakte Center for Kognitiv Adfærdsterapi via e-mail på kontakt@darkgreen-armadillo-337356.hostingersite.com, via nedenstående kontaktformular eller telefonisk på 70 26 06 76. Sekretæren kan træffes alle hverdage fra kl. 09.00–13.00.
Du kan desuden kontakte psykolog Martin Bergen direkte på telefon 28 59 28 82 kl. 09:00-kl. 20.00 eller via e-mail på martin@darkgreen-armadillo-337356.hostingersite.com. Hvis opkaldet ikke kan besvares med det samme, bliver du kontaktet hurtigst muligt.
Har du spørgsmål?
Udfyld kontaktformularen nedenfor.
Angiv gerne et tidspunkt, hvor du foretrækker at blive kontaktet.
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og Nordsjælland
Center for Kognitiv Adfærdsterapi er en psykologklinik i Værløse hos autoriseret psykolog Martin Bergen. Klinikken tilbyder psykologsamtaler til voksne, unge og børn med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og en struktureret, fagligt funderet ramme.
Forløb foregår som fysiske møder i klinikken i Værløse eller som online samtaler. Klinikken har primært klienter fra Værløse og Nordsjælland, herunder dele af Gentofte Kommune samt områder omkring Hellerup, Holte, Nærum og Kongens Lyngby. Henvendelse til klinikken sker med henblik på afklaring af, om et psykologforløb er relevant.