Højdeskræk (akrofobi)
Kort svar: Højdeskræk (akrofobi) betegner en vedvarende frygt for højder — ofte knyttet til svimmelhed, sensorisk uro og forestillinger om at falde eller miste fodfæste. For nogle kan højdeskræk begrænse bevægelsesfriheden i natur og by, valg af bolig eller færden på broer, trapper eller altaner.
Indholdet er udarbejdet af autoriseret psykolog Martin Bergen ved Center for Kognitiv Adfærdsterapi.
Vigtig information om videoindhold
Indholdet i denne video er generel psykologisk information og har udelukkende til formål at formidle viden på et overordnet niveau. Videoen udgør ikke psykologisk rådgivning, behandling, diagnostik eller en individuel faglig vurdering.
Psykologisk behandling, udredning og vurdering forudsætter altid en konkret og individuel afklaring. Eventuelle eksempler eller beskrivelser kan ikke anvendes til at drage konklusioner om egne forhold.
Effekten af psykologiske metoder og forløb varierer fra person til person og afhænger af en række individuelle faktorer. Der kan derfor ikke gives generelle løfter eller garantier for udbytte.
Hvis du overvejer psykologisk behandling, anbefales det at søge individuel faglig rådgivning hos en autoriseret psykolog eller anden relevant sundhedsfaglig person.
Højdeskræk — en fobi der ofte aktiveres af hverdagen
Akrofobi er en fobi rettet mod højder, hvor frygten kan udløses i mange sammenhænge: den høje bro, altanen, trappen uden gelænder eller udsigten fra kontorvinduet. Til forskel fra flyskræk, der er afgrænset til flyvningen, kan højdeskræk optræde hyppigt i hverdagen, fordi omgivelser med højde kan være svære at undgå i det daglige. Frygten kan aktiveres, uanset om der er tale om en farlig situation eller ej.
Hvad kan udløse angst ved højdeskræk?
Altaner, broer, trapper og klippeformationer er steder, der hyppigt kan udløse angst ved højdeskræk. Fælles for disse er, at de kan kombinere en fornemmelse af dybde med en oplevelse af manglende støtte under kroppen.
Udløsere i hverdagen og naturen
- Åbne altaner, terrasser eller udkigspunkter
- Broer med gitter- eller glasgelænder, hvor blikket kan vandre
- Stiger og stilladser, herunder åbne metaltyper der kan gynge ved belastning eller vind
- Klipper, skrænter og bjergstier med markant fald
- Trapper hvor man kan se ned mellem trinene
For nogle er det selve dybden, der udløser reaktionen. For andre handler det mere om fornemmelsen af manglende fast grund under fødderne — uanset højden.
Hvilke kropslige reaktioner kan opstå ved højdeskræk?
Reaktionerne ved højdeskræk spænder fra kropslige fornemmelser som svimmelhed og hjertebanken til adfærdsmæssige impulser om at søge støtte eller trække sig fra kanten. For mange har de et udtalt sensorisk præg — kroppen reagerer som om balancen er truet, selv når den er stabil.
Reaktioner der hyppigt beskrives ved højdeskræk:
- Svimmelhed
- Skælven
- Pludselig kraftesløshed i benene
- Hjertebanken eller accelereret puls
- Anspændthed
- Impuls til at fryse, gribe fat i noget eller trække sig væk fra kanten
Reaktionerne opleves ofte som direkte forbundet med synet af dybden — men kan for nogle opstå allerede ved tanken om stedet.
Hvilke tanker og forestillinger kan knytte sig til højdeskræk?
Forestillinger om at miste fodfæste og at kroppen er ude af kontrol er blandt de tankemønstre, mange beskriver ved højdeskræk. For nogle ledsages disse af uønskede mentale billeder af at falde. Dette er et veldokumenteret fænomen, der ikke er udtryk for et ønske om selvskade — men som kan opleves foruroligende, fordi det opstår uden intention.
Typiske tankemønstre kan være:
- En tendens til at vurdere risikoen som større end omgivelserne tilsiger
- En oplevelse af, at kroppen ikke reagerer pålideligt i nærheden af kanten
- Opmærksomhed rettet mod det der holder en fra at falde — gelænderet, afsatsen, randen
- En bekymring om at falde, hvis man mister balancen eller grebet
For mange er det den automatiske karakter af disse tanker, der bidrager til ubehaget — de opstår uden at blive inviteret og er vanskelige at berolige med rationelle argumenter.
Hvad er forskellen mellem højdeskræk og almindelig forsigtighed i højder?
Højdeskræk adskiller sig fra almindelig forsigtighed ved, at frygten kan opstå i sikre, velafskærmede omgivelser — fx en altan med solidt gelænder — og ved at undgåelse gradvist kan forme adfærden. De fleste oplever en vis respekt for højder, men denne forsigtighed forhindrer sjældent deltagelse i normale aktiviteter.
Nogle forskelle kan være:
- Almindelig forsigtighed aftager, når situationen er vurderet som sikker — ved højdeskræk kan angsten vedvare trods gelænder, rækværk eller skridsikre sko
- Højdeskræk kan medføre undgåelse af steder der objektivt er velafskærmede og kontrollerede
- Angsten kan for nogle aktiveres ved billeder og film med højder
- Almindelig forsigtighed opstår typisk kun ved reel risiko — ved højdeskræk kan en sikker balkon fremkalde samme reaktion som en åben klippekant
Hvordan kan højdeskræk påvirke hverdagen og fritidsaktiviteter?
Fravalg af boliger med altaner, ubehag på åbne trapper, vanskeligheder ved sociale arrangementer eller arbejdsopgaver i høje bygninger og på stilladser er blandt de konsekvenser, højdeskræk kan have i hverdagen. Da højde optræder i mange sammenhænge, kan undgåelsen for nogle forme et bredt udsnit af dagligdagen.
Bolig, arbejde og fritid
- Øverste etager, store vinduespartier eller altaner
- Friluftsliv som vandreture, klatring eller cykling på kuperede ruter
- Arbejdsopgaver der involverer stiger, stilladser eller adgang til tage
- Turistoplevelser med udsigtstårne, glasgulve, hængebroer eller klippeformationer
Sociale og familiære konsekvenser
- Vanskeligheder ved at deltage i udflugter, hvor højde indgår
- Ubehag eller fravalg ved restauranter, terrasser eller attraktioner i høje bygninger, luftballoner eller svævebaner
- En oplevelse af at skulle forklare eller skjule frygten, fordi situationen fremstår objektivt sikker for omgivelserne
Undgåelsen af bestemte omgivelser, som ofte ses ved højdeskræk, deler træk med agorafobi og klaustrofobi — om end udgangspunktet for angsten adskiller sig.
Hvornår kan det give mening at søge hjælp til højdeskræk (akrofobi)?
Professionel hjælp ved højdeskræk (akrofobi) kan overvejes, når frygten medfører undgåelse af bestemte ruter, bygninger eller naturoplevelser, begrænser boligvalg eller arbejdsmuligheder, eller angsten fylder uforholdsmæssigt meget i hverdagen. Andre lever med højdeskræk uden professionel kontakt eller finder egne måder at forholde sig til angsten på — der findes ikke ét rigtigt tidspunkt eller tilgang, som gælder for alle.
Behandling af højdeskræk (akrofobi) hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Der findes psykologiske behandlingsformer for højdeskræk (akrofobi). Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi arbejdes der med kognitiv adfærdsterapi som en del af behandlingen af højdeskræk. Behandlingen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte persons situation, symptomer og behov.
Kognitiv adfærdsterapi er en psykologisk behandlingsform med et solidt forskningsgrundlag og anvendes i arbejdet med en række psykiske lidelser, herunder højdeskræk. I behandlingen kan der blandt andet arbejdes med sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd.
Det er vigtigt at understrege, at behandlingsforløb kan variere betydeligt fra person til person, og at der ikke findes én metode, som er rigtig for alle. Hvordan behandlingen tilrettelægges, afhænger af den enkeltes samlede situation.
Center for Kognitiv Adfærdsterapi har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af blandt andet højdeskræk, flyskræk og klaustrofobi. Klinikken er beliggende i Værløse og modtager klienter fra hele Nordsjælland.
Kontakt Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Ønsker du mere information om højdeskræk (akrofobi), er du velkommen til at kontakte Center for Kognitiv Adfærdsterapi via e-mail på kontakt@darkgreen-armadillo-337356.hostingersite.com, via nedenstående kontaktformular eller telefonisk på 70 26 06 76. Sekretæren kan træffes alle hverdage fra kl. 09.00–13.00.
Du kan desuden kontakte psykolog Martin Bergen direkte på telefon 28 59 28 82 kl. 09:00-kl. 20.00 eller via e-mail på martin@darkgreen-armadillo-337356.hostingersite.com. Hvis opkaldet ikke kan besvares med det samme, bliver du kontaktet hurtigst muligt.
Har du spørgsmål?
Udfyld kontaktformularen nedenfor.
Angiv gerne et tidspunkt, hvor du foretrækker at blive kontaktet.
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og Nordsjælland
Center for Kognitiv Adfærdsterapi er en psykologklinik i Værløse hos autoriseret psykolog Martin Bergen. Klinikken tilbyder psykologsamtaler til voksne, unge og børn med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og en struktureret, fagligt funderet ramme.
Forløb foregår som fysiske møder i klinikken i Værløse eller som online samtaler. Klinikken har primært klienter fra Værløse og Nordsjælland, herunder dele af Gentofte Kommune samt områder omkring Hellerup, Holte, Nærum og Kongens Lyngby. Henvendelse til klinikken sker med henblik på afklaring af, om et psykologforløb er relevant.