Andre, der også har angst
Kort svar: Angstlidelser er psykiske tilstande, hvor angst bliver vedvarende, intens eller uforholdsmæssig i forhold til den situation, man befinder sig i. Angstlidelser kan påvirke tanker, følelser, krop og adfærd og kan i forskellig grad gribe ind i hverdagslivet.
Indholdet er udarbejdet af autoriseret psykolog Martin Bergen ved Center for Kognitiv Adfærdsterapi.
Vigtig information om videoindhold
Vigtig information om videoindhold
Indholdet i denne video er generel psykologisk information og har udelukkende til formål at formidle viden på et overordnet niveau. Videoen udgør ikke psykologisk rådgivning, behandling, diagnostik eller en individuel faglig vurdering.
Psykologisk behandling, udredning og vurdering forudsætter altid en konkret og individuel afklaring. Eventuelle eksempler eller beskrivelser kan ikke anvendes til at drage konklusioner om egne forhold.
Effekten af psykologiske metoder og forløb varierer fra person til person og afhænger af en række individuelle faktorer. Der kan derfor ikke gives generelle løfter eller garantier for udbytte.
Hvis du overvejer psykologisk behandling, anbefales det at søge individuel faglig rådgivning hos en autoriseret psykolog eller anden relevant sundhedsfaglig person.
Hvad er angst?
Angst er en medfødt reaktion, der har til formål at hjælpe os med at reagere på potentielle trusler. Reaktionen bliver problematisk, når den opstår uden reel fare, er svær at regulere eller begrænser dagligdagen.
Angst kan blandt andet vise sig som:
vedvarende bekymringer eller uro
kropslige reaktioner som hjertebanken, spænding eller svimmelhed
undgåelse af bestemte situationer eller aktiviteter
Ikke alle former for angst er ens, og der findes flere forskellige angstlidelser.
Angst er altså en naturlig reaktion, som vi alle kan opleve, da det er en vigtig del af vores overlevelsesmekanismer.
Vi bliver angste, når vi føler os truet, eller når vi står over for ukendte situationer, som potentielt kunne være farlige, og som vi endnu ikke har lært at mestre. Alle mennesker (med få undtagelser) er i stand til at føle angst, men nogle udvikler angstlidelser. Angst bliver således først et problem, når den trigges uden ydre årsag, bliver svær at dæmpe eller på anden vis hæmmer livsudfoldelsen.
Hvilke former for angst findes der?
Angst kan komme til udtryk på forskellige måder og variere i både intensitet og varighed. Nogle oplever angst i bestemte situationer, mens andre har mere vedvarende bekymringer eller kropslige reaktioner. Eksempler på hyppige angstformer er:
panikangst – pludselige og intense angstanfald med markante kropslige symptomer
socialangst – angst i sociale situationer, hvor man frygter andres vurdering
agorafobi – angst for situationer, hvor det kan føles svært at komme væk eller få hjælp
specifikke fobier – intens angst knyttet til bestemte objekter eller situationer
generaliseret angst – vedvarende bekymringer om mange forskellige forhold i hverdagen
Det er muligt at opleve flere former for angst samtidigt, og angst kan også vise sig forskelligt fra person til person.
Sjældne angstformer
Angst kan også komme til udtryk i mindre udbredte former, som typisk er knyttet til meget specifikke situationer, kropslige fornemmelser eller tanker. Disse angstformer omtales sjældnere, men kan for de berørte have stor betydning for hverdagen.
Eksempler på sjældne angstformer kan være:
Emetofobi – angst for at kaste op eller for at se andre gøre det
Somnofobi – angst for at falde i søvn eller for søvnrelaterede situationer
Haptofobi – udtalt angst for berøring
Trypanofobi – angst for nåle og injektioner
Thanatofobi – vedvarende angst for døden eller dødsprocessen
Nosofobi – angst for at få alvorlig sygdom
Vestibulær angst – angst relateret til svimmelhed eller balanceforstyrrelser
Sjældne angstformer kan optræde alene eller sammen med andre former for angst.
Angst hos mennesker med særlige forudsætninger
Angst kan forekomme hos alle mennesker, men nogle grupper kan have øget sårbarhed.
Angst hos mennesker med autisme eller Aspergers syndrom
Mennesker på autismespektret kan opleve angst i relation til:
uforudsigelighed og forandringer
sociale krav og forventninger
sansemæssig overstimulering
Angsten kan være tæt knyttet til de udfordringer, som følger med autismespektret, men opleves individuelt.
Angst hos mennesker med hjerneskade
Efter en hjerneskade kan angst opstå som følge af:
ændrede kognitive eller følelsesmæssige funktioner
nedsat overblik eller kontrol
usikkerhed i hverdagsfunktioner
Angst i denne sammenhæng kan variere i både form og intensitet.
Angst hos mennesker med kronisk sygdom
Mennesker med kronisk sygdom kan opleve angst i forbindelse med vedvarende symptomer, usikkerhed om helbred og gentagne belastninger i hverdagen. Angsten er ofte knyttet til kroppens signaler og bekymringer om funktionsevne eller fremtid.
Angst kan i denne sammenhæng være relateret til:
uforudsigelige symptomer eller sygdomsforløb
bekymring for forværring eller tab af kontrol
øget opmærksomhed på kropslige fornemmelser
belastning ved gentagne behandlinger eller undersøgelser
Kan angst ændre sig over tid?
Angst er ikke nødvendigvis en statisk tilstand. For mange varierer grad og udtryk over tid.
Angst kan:
være mere udtalt i perioder med belastning eller stress
opleves mildere i perioder med struktur og forudsigelighed
ændre karakter afhængigt af livssituation og omgivelser
Variation i symptomer betyder ikke nødvendigvis, at angsten er “værre” eller “forsvundet”.
Hvordan kan angst påvirke hverdagen?
Angst kan påvirke hverdagen på mange niveauer. Belastningen viser sig ikke nødvendigvis konstant, men kan variere afhængigt af kontekst, krav og indre tilstand. For nogle er påvirkningen tydelig, for andre mere skjult og præget af indre spænding.
Psykologisk påvirkning
vedvarende bekymringer om angsten nogensinde bliver bedre
øget selvkritik eller tvivl ift. hvorfor angsten fylder så meget
indre uro eller anspændthed
Funktion i arbejdsliv
distraktion eller indre støj i krævende arbejdssituationer
øget behov for kontrol og struktur for at kompensere for angsten
vanskeligheder ved restitution og mental pause
oplevelse af at fungere udadtil, men være belastet indadtil
Sociale og relationelle konsekvenser
tendens til social tilbagetrækning eller isolation for at dulme angsten, eller fordi angsten optager en del af det personlige overskud
vanskeligheder ved at være følelsesmæssigt til stede i relationer, fordi angsten optager plads
øget irritabilitet eller lav frustrationstærskel grundet angsten kræver energi at håndtere på daglig basis
misforståelser i nære relationer fordi personen kommer til at reagere uhensigtsmæssigt på angsten
oplevelse af afstand, selv i tætte relationer, fordi personen kan føle sig alene med angsten
Kropslige og fysiske påvirkninger
øget muskelspænding eller kropslig uro
træthed eller udmattelse som følge af vedvarende alarmberedskab
ændringer i søvnkvalitet eller søvnmønster
fysiske symptomer som hjertebanken, maveuro eller trykken for brystet
Hvorfor kan angst være svær at slippe igen?
Mange oplever, at angst ikke bare forsvinder af sig selv, selv når man rationelt ved, at der ikke er reel fare. Det skyldes, at angst ofte fastholdes af samspillet mellem tanker, kropslige reaktioner og adfærd.
Angst kan blive vedligeholdt af:
gentagen opmærksomhed på kropslige signaler som hjertebanken, uro eller svimmelhed
undgåelse eller sikkerhedsadfærd, som på kort sigt dæmper angsten, men på længere sigt fastholder den
bekymringer om angsten i sig selv (fx frygt for at miste kontrol eller ikke kunne håndtere situationer)
et vedvarende alarmberedskab, hvor kroppen sjældent får ro til at regulere sig ned igen
Selv milde eller svingende angsttilstande kan over tid få en større betydning, hvis de gentagne mønstre ikke ændres. Derfor oplever mange, at angsten bliver mere indgribende, selv uden én tydelig udløsende årsag.
Hvad kan man selv gøre for at håndtere angst i hverdagen?
Angst er en naturlig del af det at være menneske og opstår ofte i forbindelse med belastning, forandringer eller usikkerhed. For nogen kan det gøre en forskel at arbejde med angst i hverdagen gennem støtte, forståelse og små justeringer – uden nødvendigvis at tale om behandling.
Nogen oplever, at angst kan blive lettere at leve med, når man:
taler åbent om angsten med mennesker, man har tillid til, og ikke står alene med bekymringerne
søger støtte i netværk, fællesskaber eller pårørende, hvor man kan spejle sig i andres erfaringer
opbygger struktur og forudsigelighed i hverdagen, særligt i perioder med øget belastning
accepterer angst som en reaktion, frem for at kæmpe imod den eller forsøge at fjerne den
giver plads til pauser og restitution, når kroppen og sindet er belastede
For mange handler håndtering af angst ikke om at undgå den helt, men om at skabe rammer, hvor den fylder mindre og opleves mere forståelig. Hvad der hjælper, varierer fra person til person, og behovet kan ændre sig over tid.
Behandling af angst hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Der findes psykologiske behandlingsformer for angst. Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi arbejdes der med kognitiv adfærdsterapi som en del af behandlingen af angst. Behandlingen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte persons situation, symptomer og behov.
Kognitiv adfærdsterapi er en psykologisk behandlingsform med et solidt forskningsgrundlag og anvendes i arbejdet med en række psykiske lidelser, herunder angst. I behandlingen kan der blandt andet arbejdes med sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd.
Det er vigtigt at understrege, at behandlingsforløb kan variere betydeligt fra person til person, og at der ikke findes én metode, som er rigtig for alle. Hvordan behandlingen tilrettelægges, afhænger af den enkeltes samlede situation.
Center for Kognitiv Adfærdsterapi har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af blandt andet angst, OCD og depression. Klinikken er beliggende i Værløse og modtager klienter fra hele Danmark og udlandet.
Kontakt Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Ønsker du mere information om angst, er du velkommen til at kontakte Center for Kognitiv Adfærdsterapi via e-mail på kontakt@darkgreen-armadillo-337356.hostingersite.com, via nedenstående kontaktformular eller telefonisk på 70 26 06 76. Sekretæren kan træffes alle hverdage fra kl. 09.00–13.00.
Du kan desuden kontakte psykolog Martin Bergen direkte på telefon 28 59 28 82 kl. 09:00-kl. 20.00 eller via e-mail på martin@darkgreen-armadillo-337356.hostingersite.com. Hvis opkaldet ikke kan besvares med det samme, bliver du kontaktet hurtigst muligt.
Har du spørgsmål?
Udfyld kontaktformularen nedenfor.
Angiv gerne et tidspunkt, hvor du foretrækker at blive kontaktet.
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og Nordsjælland
Center for Kognitiv Adfærdsterapi er en psykologklinik i Værløse hos autoriseret psykolog Martin Bergen. Klinikken tilbyder psykologsamtaler til voksne, unge og børn med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og en struktureret, fagligt funderet ramme.
Forløb foregår som fysiske møder i klinikken i Værløse eller som online samtaler. Klinikken har primært klienter fra Værløse og Nordsjælland, herunder dele af Gentofte Kommune samt områder omkring Hellerup, Holte, Nærum og Kongens Lyngby. Henvendelse til klinikken sker med henblik på afklaring af, om et psykologforløb er relevant.